lørdag den 14. januar 2017

Hejsa, så er jeg her igen, meget er sket siden sidst, vi har været ude der hvor næsten ingen mennesker kommer.
Vi startede med at  køre til Legde Point, det er ca 125 km fra Perth mod nord, vi blev der i 2 nætter, derefter fortsatte den 8. Til  Geraldton. Ca 400 km.
Den 9. Kørte vi 200 km til en dejlig Nationalpark byen hed Kalbarri vi blev der 2 dage, den første dag travede vi den lille by tynd, men vi fik også varmen at mærke, når der kom et vindstød, mærkedes det som om vinden brændte sig ind i huden.
Den 10. Ville vi så en tur ind i Nationalparken, hvor der er slugte og meget andet, men da vi kom til indkørslen, var alt lukket, der måtte slet ingen bevæge sig ind i slugten, grunden var, der kunne være op til 50g. Varmt her om sommeren, vi vente så bilen og kørt tilbage til byen, tog på en dejlig tur langs det Indiske Ocean, der var mange skønne steder, og vi også vandret nogle dejlige ture.

Den 11. Fortsatte vi nord på, ingen biler og ingen byer, så begynder man lige så stille at se på naturen, opdager den er jo ikke ens, buskene  har forskellige farver, ja selv jorden er et stort farvespil, nu er vi ligesom et med naturen. Men mærkelig pc'en strækning på ca 400 km, ikke en by, og næsten ingen biler, vi skal nu til et spændende områder, hvor vi både kan komme ud og bade med delfiner nede på stranden, se sæler søkøer og hvad ved jeg måske en enkel haj.Vi beslutter os for at overnatte i
Denham, og så stå tidlig op og køre til Monkey Mia den næste morgen.
Men men sådan kom det ikke til at gå, ved et uheld kom jeg galt afsted med min højre skulder, jeg viste ikke om den var gået af le eller brækket, men ondt som bare ......... gjorde det, en fra campingspladsen anbefalede os at tage til et Nursing hus, i kørte derned, vi varder på slaget kl 16. Men de lukkede kl 16, så beskeden lød, du er nu i Australien, he i byen er ingen doktor, du kan komme igen kl 9 i morgen,  det synte J absolut ikke var sjovt  hun kikkede på mig og spurgte,  har du taget en Panodil, nej, jeg er bange for at den kan være brækket, ja og så, vi har ingen ringe røngenappart ,og eneventuel læge kl flyves ind, "slap af, tag et par panodiler
Eller kør til,det nærmeste sygehus, det ligger 4-5 timers kørsel herfra, jeg blev enig med mig selv trods smerterne at tage et par panodiler. Gå i seng og køre til syghuset den næste dag, vi er jo i Australien. Jeg fik en god samtale med vores rejseforsikring, og hurra for lille Danmark, de viste lige
hvodan det hele skulle klare.
Den 12. Kørte vi så de 400 km tilbage til Geralton, fandt sygehuset, og ligeså snart, De havde fået vores masterkort, gik det som en drøm, en dejlig læge undersøgt min skulder, fulgte mig til røngen. En røngen læge fulgte mig retur, og forklarede mig at skulderen hverken var brækket eller gået af led,
Han mente at det kunne være noget muskulatur der var blevet trukket for lang, så nu tager jeg en pille, jeg er jo i Australien, og er det ikke bedre om ca 14 dage skal jeg søge læge igen,men mon ikke det går, jegvil jo nødig sende hjem før tiden, så jeg tager en pille og tænker det er jo Australien.
Nu den 14, er vi så tilbage i Perth, der er ingen storm der vælter os omkuld, bare 35 grader, og en hyggelig campingsplads, hvor naboer er søde og rare, fortæller os alt service skal se i de sydlige del, jeg glæder mig allerede, nu venter vi her i Perth på at Per skal komme,å,gå DR lodsmign, nu vil vi påmstorbyes ferie.
Ses igen knu fra os begge.









Ingen kommentarer:

Send en kommentar